29. august 2023
Kom til balletopvisning og prøv selv kræfter med ballet
Søndag den 10. september kan du opleve opvisning med elever fra Balletkompagniet, og dine børn kan selv prøve kræfter med ballet. Opvisning og workshop sker på torvet i City2 fra kl. 13:15.
Kl. 13:15-14:00: Balletopvisning. Masterclass med elever fra Balletkompagniet med Ellen Beckmann som underviser.
Her er det muligt at opleve, hvad en ballettime går ud på, for de øvede elever.
Kl. 14:15-14:30: Optræden. Balletkompagniets Junior Kompagni.
Hvis man bliver optaget i Juniorkompagniet, er man meget øvet, på tåspids, kan danse over gulvet og udføre mange svære trin. Juniorkompagniet øver sig i optrædener til Store balletskoledag på Det Kongelige og til andre optrædener i løbet af sæsonen.
Kl. 14:45-15:15: Workshop – prøv ballet
Balletkompagniet vil, med Ellen som underviser, give mulighed for, at 24 børn i alderen 6-9 år, selv kan prøve kræfter med ballet. Kom og vær med – det er først til mølle.
Om Balletkompagniet
Balletkompagniet i Copenhagen Designer Outlet ved siden af City2 i Taastrup, tilbyder undervisning i klassisk ballet, og alle kan være med. Balletskolen har en seriøs tilgang til undervisningen, hvor der er fokus på at udvikle alle elever, uanset niveau. På Balletkompagniet er det sjovt at danse ballet!