BOOZT.COM ÅBNER FYSISK BUTIK I CDO /

BOOZT.COM ÅBNER FYSISK BUTIK I CDO /

BUTIKKEN SLÅR DØRENE OP PRIMO DECEMBER 2016

En af de største online modeshops i Norden åbner nu en fysisk butik i det DEAS administrerede Copenhagen Designer Outlet ved City2. Åbningen af den nye outlet butik giver kunderne mulighed for at gøre et kup på varer fra designer brands fra tidligere sæsoner, og samtidigt sikrer outlet butikken, at det kun er de nyeste varer som kunderne finder online på Boozt.com.

I en tid, hvor e-handel buldrer frem, er der en aktør som går mod strømmen.
Den dansk-svenske online modeshop Boozt.com, der hver dag har mere end 200.000 besøgende og hver måned sender mere end 400.000 varer ud til kunder i Norden, vælger nu at gå offline og åbner et kæmpe outlet på 1300 m2 i Copenhagen Designer Outlet, med gode tilbud på designer brands.

Ifølge Hermann Haraldsson, adm. direktør i Boozt.com, handler det om at tilbyde kunderne de nyeste og mest interessante varer online på Boozt.com, mens det fysiske outlet vil have varer fra tidligere sæsoner til en god pris. Den nye satsning skal sikre den bedste kundeoplevelse – uanset om man er på udkig efter nyheder på online shoppen eller vil gøre gode kup i butikken.

”De nye outlet er i høj grad for dén forbruger, som ikke nødvendigvis vil have det sidste nye, men mere er interesseret i at købe deres favoritmærker til en god pris og stadig ønsker et bredt udvalg og en masse varer at vælge imellem.”

Den nye butik vil sælge hundredvis af designer brands, og der vil være rig mulighed for at gøre gode handler, da varerne sælges med store rabatter.

Booztlet får en kommercielt interessant placering ved siden af City2
Center manager i DEAS, Thomas Lüscher, er efter flere års forhandling meget glad for, at Boozt.com nu åbner deres første fysiske butik Booztlet netop i Copenhagen Designer Outlet

”Vi er stolte af at kunne præsentere denne nye type butik i Copenhagen Designer Outlet, og er sikre på, at butikken bliver godt modtaget af både nuværende som kommende kunder.
Han fortsætter, “vi kigger hele tiden på nye muligheder for at udvikle vores centre og med en beliggenhed i Copenhagen Designer Outlet ved siden af City2, får Booztlet en interessant og købestærk kundegruppe. Vi har mange loyale kunder, der lægger vejen forbi vores butikker, og samtidig er det en fantastisk mulighed for at møde nye kunder, der ikke er vant til at shoppe online hos Boozt.com”, siger en glad Thomas Lüscher.

Om Boozt.com
Boozt.com er en skandinavisk onlineshop med tøj, sko og accessories til hele familien. Med over 400 kendte brands som By Malene Birger, Polo Ralph Lauren, Day Birger et Mikkelsen og mange flere tilbyder Boozt.com en fantastisk shoppeoplevelse online med daglige nyheder og et stort udvalg. Boozt.com leverer lynhurtigt på 1-2 hverdage, og gør det altid enkelt og gratis at returnere i op til 30 dage.

Om Copenhagen Designer Outlet
Copenhagen Designer Outlet er ejet af Danica Pension og administreres af DEAS, som er Danmarks største center manager med en portefølje på 17 shoppingcentre fordelt over hele landet.


Følg vores Instagram @copenhagendesigneroutlet

Follow our Instagram @copenhagendesigneroutlet

Vind gavekort på 1.000kr. til Copenhagen Designer OutletWin a DKK 1000 gift certificate for Copenhagen Designer Outlet

* ObligatoriskRequired fields
KønGender
Error
Success